Kontorindretning Fabrikskompagniet – Kontorhotel
Kontorindretning
Fabrikskompagninet er kontorfællesskabet i et af Esbjergs allermest kreative og rå baggårds miljøer.
ROOM67 så potentialet i den gamle Kobbersmede i Jyllandsgade. Da bygningen i 2016 stod nedrivningsklar, sprang de til og opførte med respekt for bygningens sjæl det, der i dag huser kontorfællesskabet Fabrikskompagniet. Her er plads til kreative hoveder, der hver dag gør en indsats for at sætte kreativiteten i Esbjerg på Danmarkskortet.
Et anderledes kontorfællesskab
Lokalerne bærer stadig præg af 100 års smed- og vvs aktivitet. Indretningen står med rå betongulve og vægge, der fortæller en historie. ROOM67 har leget med layout, så stilen krydser den slidte københavnske baggård med det åbne New Yorker loft.
Det slidte udtryk er taget med helt ind til benet af indretningen. Materialer, borde, lamper, fælles område og kontor bærer præg af kreative løsninger og loppefund.
Som bruger af Fabrikskompagniet, skal man føle sig hjemme, tage sig friheder og være tilstede præcist, når kalenderen tillader det.
Er du et af de kreative hoveder, der elsker at være i samspil med ligesindede, så kunne en kontorplads i Fabrikskompagniet måske være noget for dig?
Gamle rå bygninger har sjæl og indbyder til historiefortælling. Går du med tanker om at finde sjælen i dit kontorlandskab?
Tag det næste skridt…
Kom videre med drømmen om et utraditionelt skræddersyet koncept: Kontakt ROOM67
ROOM67 omfavner historien og sjælen og bevarelsen af det gamle, men nye lokaler kan også gøres spændende. Læs mere om kontorindretning her.
Det har vi lavet
- Kontorindretning