Bag Room67

“ROOM67 kan og skal gøre en forskel for den enkelte virksomheds visuelle udtryk. Vi påtager os mange forskelligartede projekter og opgaver. Vi yder en service, der er afstemt hver enkelt virksomhed eller private hjem. Vi guider i en utraditionel retning og åbner døren til at afvige det åbenlyse, så detaljen og nostalgien kan komme til udtryk. Vi bakker op om historien, der styrker brand og identitet. Ingen opgave er for lille eller for stor. Det handler om at gribe opgaven an med god projektstyring og et stærkt fundament forplantet i idégrundlaget”.

Michael Tangaa, Direktør, Roommaker & Specialist, ROOM67

ROOM67 med en mission

Michael Tangaa er ejer af ROOM67. Han står for den daglige drift og kontakten til kunder og samarbejdspartnere. Det er hans mission at skabe røre i den traditionelle indretning. Han vil gerne udfordre og ryste op i den Vestjyske beskedenhed. Michael Tangaa er også den primære drivkraft og indretningsarkitekt i idéfasen. Sammen med en håndplukket skare af dygtige 3D tegnere, kreative sparringspartnere og håndværkere er der i ROOM67 samlet et hold af professionelle med stor erfaring.

ROOM67 inspireres af det nordiske look med en industriel kant

Det kunne blandt andet ses, hvis man besøgte ROOM67 i baggården af Jyllandsgade 14D. Her husede de kontorhotellet Fabrikskompagniet. Et samsurium af selvstændige ligesindede, der havde en finger på Esbjergs og Danmarks kreative puls.

Michael Tangaa så potentialet i bygningen fra 1890. Bygningen, som husede et af Esbjergs allerførste smedeværksteder: Carl Graff, Kobbersmed & Blikkenslager, stod foran en eventuel nedrivning. Med respekt for lokalernes tidligere brug, har han ved egen vision gjort stedet til essensen af ROOM67. Den slidte indretning, blandingen af genbrugsinteriør og nye detaljer. Med alternative bordlayout og anderledes rum opdeling bevares liv og sjæl i det industrielle. Michael Tangaa skabte en kreativ legeplads med en rå nordisk New Yorker atmosfære. Her var det tilladt at hænge ud og føle sig hjemme. Esbjerg største virksomheder brugte af og til de utraditionelle omgivelser til møder og sparring med kunder udefra. Vi er dog flyttet i andre lokaler og Fabrikskompagniet er ved at blive omdannet til Bryghus og bar. I rå new yorker stil.

Manden bag ROOM67 har passion for det visuelle udtryk

Med en spændende og alsidig baggrund som rådgiver og projektleder i større indretninger af varehuse, har Michael Tangaa fanget værdien i at flytte på normerne. – “Det handler i en butik ikke kun om ‘product placement’. Det handler om at regulere på parametre, der ikke er åbenlyse, for at få en helhedsoplevelse ud af indretningen. Facility placement! Produkter sælger måske ok nu, men hvordan kan koncept og oplevelsesøkonomi indtænkt i scenariet gøre det endnu bedre?“.

Michael Tangaa har tidligere begået sig som møbelagentur med fokus på fremtidens danske møbeldesignere. Han medbringer i ROOM67 en livslang passion for indretning, møbler og special løsninger.

Indretning er da nemt nok… eller?

“ROOM67 er til for dig, der ønsker at tage det ekstra skridt. Dig, der elsker at skille sig ud og få opmærksomhed. Dig, der vil have det optimale ud af hver eneste centimeter i indretningen. ROOM67 tager hånd om designidéer og krydrer dem med utraditionelle ‘ud af boksen’ indretningsløsninger og flotte installationer.”

Indretning er sådan set nemt nok, men i en tilpasset indretning er det altafgørende, at der trækkes en kreativ rød tråd mellem brand, image, DNA og brugere. Da ROOM67 dagligt arbejder med forskellige erhverv som barindretning, indretning af cafe og restaurant, kontorindretning og butiksindretning, er det vigtigt, at der, udover æstetik og materialevalg, tages hensyn til sanseoplevelsen, skiltning, arbejdsmiljø såvel som målgruppens største behov og udfordringer.

ROOM67 leverer ikke kun komplette indretningsløsninger. Holdet bag skaffer specielle delelementer og møblement til at virkeliggøre visionen. Hele idéen er at yde den ekstra indsats, der får din virksomhed, din bolig eller andet til at fremstå knivskarpt og sikret for fremtiden.

Kontakt ROOM67

Bliv en del af Michael Tangaa’s personlige netværk eller følg med i udviklingen på LinkedIn

…er du mere til visuelle indtryk, kan du følge ROOM67 på Instagram eller Facebook.